Om klinikken

Slip for smerter – når resultater tæller!

Østens filosofi og et holistisk livssyn

Mit navn er Susanne Angel – jeg er sygeplejerske og akupunktør.

Jeg har altid været fascineret af Østens filosofi og livsanskuelse. Mit livssyn er holistisk, for alt hænger sammen og er afhængig af hinanden. Ligesom Yin og Yang.

Kroppen kan utrolige ting, men indimellem skal den have lidt hjælp. Og det er her, at AcuAngel kommer ind i billedet.

Akupunktur kan lindre sygdom, smerter og ubehag. Ofte kan gener og symptomer faktisk fjernes helt. Det helbreder ikke, men akupunkturen kan genoprette balancen ved at skubbe krop og sind i den rigtige retning. Det giver en bedre livskvalitet, uanset hvilke udfordringer dit helbred giver dig.


Det alternative og det medicinske
Hos AcuAngel behandler jeg med akupunktur, men som uddannet sygeplejerske og ansættelse på skadestuer og akutmodtagelser tager jeg Vestens medicinske tilgang og bygger bro til Østens alternative behandlinger.

I vestlig medicin er 2+2 altid 4. I kinesisk medicin benægter man ikke, at det er sandt, men argumenterer for, at 1+3 også giver 4. Det er blot en anden måde at nå samme resultat på.

Formålet er altid at hjælpe den enkelte. For mig giver det mening at sikre samarbejde mellem de to verdener og tage det bedste fra dem begge. Det har jeg nu praktiseret i flere år – med god succes.


Jeg finder årsagen
I kinesisk medicin behandler vi ikke kun symptomet, men også årsagen til problemet. Det betyder, at:

  • Tilgangen til verden og mennesket er nødt til at være holistisk
  • Vi er selv – hver især – ansvarlige for vores liv, sundhed og velbefindende
  • Vi kan ikke skille det fysiske fra det psykiske. Vi behandler det HELE menneske


Min akupunktur
Grundstenen i mine behandlinger er 5-elements akupunktur, der bygger på en holistisk verdensanskuelse, hvor alt er forbundet.

Skalp-akupunktur er en af mine mest efterspurgte behandlinger. Den har øjeblikkelig effekt på smerter i bevægeapparatet og virker også virkelig godt på følgerne af neurologiske lidelser såsom Parkinsons, sclerose, ALS og skadevirkningerne efter slagtilfælde, blodpropper og hjerneblødninger. Udover øjeblikkelig effekt på smerter vil de fleste også opleve en bedre bevægelsesfrihed, mere overskud og derfor også en øget livskvalitet.

Jeg er uddannet TCM-akupunktør, er RAB-godkendt og medlem af foreningen ”Praktiserende Akupunktører”. Det er den brancheforening i Danmark, som stiller de højeste krav til en akupunktørs uddannelse. Derudover deltager jeg løbende i TCM-kurser for at opdatere og udvikle min viden. Og så forundres og imponeres jeg til stadighed over, hvor effektivt det er i behandlingen af ubalancer i krop og sind.

SPECIELT TIL VIRKSOMHEDER
Har I problemer med sygefravær? Med skrantende medarbejdere og fysiske skavanker som ondt i ryggen, nakkesmerter, hovedpine og alt det, mange oplever som en naturlig reaktion på travlhed og en presset hverdag? Jeg kan tilbyde at behandle dig og dine kolleger på jeres arbejdsplads. Alt, det kræver, er et ledigt mødelokale eller andet privat område, hvor jeg kan praktisere akupunkturen og yde råd og vejledning til jer.

Resultatet er mindre sygefravær, øget livs- og arbejdskvalitet samt en evne til bedre at håndtere hverdagens mange opgaver, stress og jag.


Kunne det være en ide i jeres virksomhed?
Kontakt mig på T: 42 808 908, og lad os tage en snak om jeres konkrete udfordringer og behov.

Vidste du...

De fleste sundhedsforsikringer yder helt eller delvist tilskud til behandlingen